Hvor godt kender du din fynske kvindehistorie?

1. Ritt Bjerregaard (1941-2023)
Under mottoet “hellere kælling end kylling” satte Ritt Bjerregaard et markant aftryk i først Odense Byråd, siden Folketinget, som EU-kommissær og overborgmester i København. Hun boede i Odense i 1966-1997, og havde sommerhus ved Kerteminde i mange år. Hun blev valgt til Folketinget i 1971 et personligt stemmetal, der sprængte listen. I 1973 blev hun undervisningsminister og reformerede folkeskoleloven. Hvor i Odense boede Ritt Bjerregaard?
Foto: Erik Holmberg/Ritzau Scanpix
Bolbro.
Skt. Klemens.
2. Anna Lohse (1866-1942)
Som datter af en skomager voksede Anna Lohse op i et arbejderhjem i Odense. Hun var af den opfattelse, at kvindernes ligestilling kun kunne gennemføres, hvis de fik bedre muligheder for uddannelse og arbejde, og ikke lod sig fastholde i rollen som hustruer og mødre. Hvad fik Anna Lohse Dansk Kvindesamfund til at oprette i 1891?
Foto: Odense Stadsarkiv
Et husholdningskursus for mænd.
En gratis aftenskole for kvinder.
3. Anna Syberg (1870-1914)
Anna Syberg fra Faaborg var en af nøglepersonerne i kunstnerkolonien Fynbomalerne ved Kerteminde. Hun udviklede en teknik, som gjorde hendes akvarelmalerier særligt levende. Ligesom andre kvindelige kunstnere på den tid havde hun svært ved at slå igennem sammenlignet med mandlige kunstnere.Hvorfor havde kvinder på Anna Sybergs tid kun begrænset adgang til Kunstakademiet?
Portræt: Fritz Syberg/Statens Museum for Kunst
Der var ikke plads.
De måtte ikke male nøgenportrætter sammen med mænd.
4. Benny Cederfeldt de Simonsen (1865-1952)
Benny Cederfeldt de Simonsen voksede op i en adelig familie på Vestfyn og blev godsejerfrue på Erholm ved Aarup, da hun giftede sig. Under Første Verdenskrig engagerede Benny Cederfeldt de Simonsen sig i Danske Kvinders Fredskæde, senere i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Takket være hendes indsats nåede medlemstallet på Fyn 4000 medlemmer. Eksisterer kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed stadig?
Foto: Det Kgl. Bibliotek.
Ja.
Nej.
5. Bodil Begtrup (1903-1987)
Da FN blev stiftet efter 2. Verdenskrig, blev Bodil Begtrup, som er opvokset i Nyborg, rådgivende medlem for den danskedelegation og formand for FN’s kvinde-kommission. Hun satte et markant aftryk på FN’s menneskerettighedserklæring;
at kvinder skulle have de samme rettigheder som mænd. Som formand for FN’s kvinde-kommission sikrede Bodil Begtrup grønlandske kvinder stemmeret. Hvornår fik grønlandske kvinder stemmeret?
Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix
I 1948.
i 1958.
6. Bodil Kjer (1917-2003)
Sammen med sin skuespillerkollega Bodil Ipsen lagde Bodil Kjer navn til Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen, som hun selv modtog fire gange i sin karriere. Bodil Kjer voksede op i Odense og blev en institution i dansk kulturliv. Hun var en skuespiller med stor gennemslagskraft, som var yderst respekteret i film- og teaterbranchen og populær blandt sit publikum. I hvilken film-serie lagde Bodil Kjer navn til Lille Pers
elefant?
Foto: Nf/Ritzau Scanpix
Far til fire.
Min søsters børn.
7. Britta Schall Holberg (1941-2022)
Godsejeren fra Hagenskov ved Ebberup blev Danmarks første kvindelige indenrigsminister (1982) og en af hendes første opgaver blev at beskære det statslige bloktilskud til kommuner og amter. Det gjorde hende upopulær, men hun gav ikke op. Efterfølgende blev hun Danmarks første kvindelige landbrugsminister (1986). Hvilket kendt råd tog Britta Schall Holberg initiativ til at oprette i 1987?
Foto: Kim Rune/jfm
Rådet for større Færdselssikkerhed.
Etisk Råd.
8. Dagmar Andreasen (1920-2006)
Da Dagmar Andreasen overtog Rynkeby Mosteri efter sin mor i 1953, kunne hun se, at det havde potentiale til mere. Hun moderniserede mosteriet og udviklede det til en betydelig virksomhed med 180 ansatte. Dagmar Andreasen var også medlem af Folketinget. Hvad kårede Fyens Stiftstidendes læsere Dagmar Andreasen til i 1999?
Foto: Fyens Stiftstidendes arkiv
Århundredets erhvervskvinde.
Århundredets moster.
9. Edith Brenneche Petersen (1896-1973)
I 1948 blev Edith Brenneche Petersen ordineret i Skt. Knuds Kirke i Odense som en af de første kvindelige protestantiske præster i verden. Det skete under store protester. Hun blev ansat som hjælpepræst i Nørre Åby-Indslev pastorat og blev senere kaldskapellan ved Fredens Kirke i Odense. Hvor mange procent af præsterne i Folkekirken er i dag kvinder?
Foto: Odense Stadsarkiv
38 procent.
58 procent.
10. Eline Hansen (1859-1919)
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at sende københavnske børn på koloni rundt om i landet, fordi børnedødeligheden i storbyen var høj. Eline Hansen, som var formand for Københavns Kommunelærerinde Forening, oprettede og bestyrede en pigekoloni ved sin fødeby Assens, som en fond stiftet af foreningens medlemmer havde købt. Hvorfor gjorde de det?
Foto: Det Kgl. Bibliotek
For at takke Eline Hansen, fordi hun havde forhandlet en lønforhøjelse til lærerinderne.
De fik et godt tilbud.
11. Frida Schmidt (1849-1934)
Frida Schmidt, født i Middelfart, blev kendt som en pioner for kvindesagen på Fyn. I 1890 var hun med til at stifte den odenseanske afdeling af Dansk Kvindesamfund. Hun modtog anonyme trusler, da hun på et offentligt møde i 1894 tordnede imod Odense Byråd, fordi det tillod offentlig prostitution. Samme år blev den offentlige kontrollerede prostitution i Odense formelt afskaffet. Hvad kaldte Frida Schmidt Odense Byråd?
Foto: Odense Stadsarkiv
Nogle flinke fyre.
Horeværter.
12. Ingefred Juul Andersen (1899-1971)
Efter nogle år som kokkepige hjemme på Mosegården i Ejby, hvor Ingefred Juul Andersen voksede op, uddannede hun sig som skolekøkkenlærerinde. Hun var en af initiativtagerne til Foreningen af danske Husholdningslærerinder, og i 1952-60 var hun formand for Statens Husholdningsråd - den første statslige forbrugerinstitution i verden. Hvilken titel fik Ingefred Juul Andersen i 1955?
Foto: Middelfart Museum
Ridder af Dannebrog.
Årets madmor.
13. Inger Lunn (1925-2022)
Den allerførste lærebog på dansk om institutionsbørn blev udgivet af Inger Lunn i 1971. Hun var rektor for Odense Børnehaveseminarium i 1958-1990. Inger Lunn engagerede sig bredt og var i 1990-1998 formand og initiativtager til kulturhuset Fyrtøjet i Odense. Hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1984 og blev kåret til Årets Fynbo i 1995. Inger Lunn voksede op ved Gudbjerg på Sydfyn. Hvad hed den bog, Inger Lunn skrev og udgav i 1971?
Foto: Jette Balslev/Ritzau Scanpix
Curlingbarnet.
Børnehavebarnet.
14. Karin Michaëlis (1872-1950)
Som forfatter slog Karin Michaëlis stort igennem i udlandet. Hun udgav 70 værker, og grundtemaet for hendes forfatterskab var forholdet mellem undertrykkelse og frigørelse, især for kvinder og børn. Karin kom fra Randers, men blev æresborger på Thurø, hvor hun boede i mange år. Hun husede i 1930’erne tyskere, som flygtede fra nazisterne. Hvillet arbejde udførte Karin Michaëlis for avisen Politiken under 1. Verdenskrig?
Foto: Randers Stadsarkiv
Krigskorrespondent.
Avisbud.
15. Lily Schmidt-Nielsen (1910-2008)
Da Lily Schmidt-Nielsen i 1962 som 52-årig blev valgt som sognerådsformand
(borgmester) i Skårup, blev hun samtidig den første kvindelige borgmester på Fyn, og en af de første kvindelige borgmestre i landet. Lily Schmidt-Nielsen arbejdede som politiker for bedre forhold for de ældre på plejehjem og fik indført fjernvarme. Hvilken kendt ekspolitiker er Lily Schmidt-Nielsen mormor til?
Foto: Birgitte Carol Heiberg/jfm
Isabella Arendt.
Johanne Schmidt-Nielsen.
16. Nielsine Nielsen (1850-1916)
Nielsine Nielsen fra Svendborg ønskede brændende at blive læge. Som en af landets
første kvindelige studenter, blev hendes ansøgning om at blive optaget på universitetet
behandlet på minister-niveau. I 1875 fik hun brev om, at kvinder nu fik adgang til universitetet, og Nielsine blev Danmarks første kvindelige læge i 1885. Hvad havde kvinder ikke adgang til på universitetet på lige fod med mænd?
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Økonomisk støtte.
Toiletterne.
17. Nini Theilade (1915-2018)
Som blot 14-årig debuterede balletdanseren Nini Theilade på scenen i Haag, og siden gik det stærkt. Som 17-årig var hun verdenskendt. I 1969-1978 boede hun på Thurø, hvor hun sammen med sin ægtefælle oprettede et balletakademi, og hun blev samtidig ansat som balletpædagog på Odense Teaters elevskole, hvor hun var tilknyttet i 30 år. Selv efter hun var fyldt 75, optrådte Nini Theilade i en lang række teater- og danseforestillinger, og hun arbejdede som koreograf og instruktør. Hvad blev Nini Theilades koreografdebut i 1934?
Foto: Ritzau Scanpix
Folk og røvere i Kardemommeby.
Psyche.
18. Petra Petersen (1901-1989)
Petra Petersen spillede en nøglerolle i den kommunistiske modstand i og omkring Odense. Hun blev fængslet i 23 dage, men ikke interneret, og først i 1944, da Gestapo fattede interesse for hende, gik hun under jorden, hvor hun fortsatte sit virke. Efter krigen fik Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) et kanonvalg, og Petra Petersen kom i Folketinget som den første fynske kvinde. Hvad var Petra Petersens dæknavn i den kommunistiske modstandsbevægelse?
Foto: Odense Stadsarkiv
Rødkælken.
Lars.
19. Ragnhild Hveger (1920-2011)
Den amerikanske avis The Times gav Ragnhild Hveger tilnavnet “Den gyldne torpedo”. Elitesvømmeren, som blev født i Nyborg, slog hele 44 verdensrekorder i sin karriere og blev af DIF i 1996 udnævnt som århundredets kvindelige sportsnavn i Danmark. Hun vandt en sølvmedalje ved OL i Berlin i 1936. Hvor mange danske rekorder satte hun ud over sine 44 verdensrekorder?
Foto: Ritzau Scanpix
12.
52.
20. Susanne Lindbjerg (1871-1934)
Som 26-årig blev Susanne Lindbjerg fra Kerteminde verdenskendt, da hun slog rekord i at cykle 1000 kilometer. Hun brugte 54 timer og 18 minutter på at cykle 1000 kilometer på de sjællandske veje. Det var tre timer og 20 minutter hurtigere end den hidtidige rekord, som var sat af en mand. Susanne Lindbjerg modbeviste en udbredt opfattelse om, at elitesport var skadeligt for kvinders fertilitet. Hvor mange børn fødte hun?
Foto: Østfyns Museer
Syv.
Tolv.
0
{"name":"Hvor godt kender du din fynske kvindehistorie?", "url":"https://www.quiz-maker.com/QL2VDG7D5","txt":"1. Ritt Bjerregaard (1941-2023) Under mottoet “hellere kælling end kylling” satte Ritt Bjerregaard et markant aftryk i først Odense Byråd, siden Folketinget, som EU-kommissær og overborgmester i København. Hun boede i Odense i 1966-1997, og havde sommerhus ved Kerteminde i mange år. Hun blev valgt til Folketinget i 1971 et personligt stemmetal, der sprængte listen. I 1973 blev hun undervisningsminister og reformerede folkeskoleloven. Hvor i Odense boede Ritt Bjerregaard? Foto: Erik Holmberg\/Ritzau Scanpix, 2. Anna Lohse (1866-1942) Som datter af en skomager voksede Anna Lohse op i et arbejderhjem i Odense. Hun var af den opfattelse, at kvindernes ligestilling kun kunne gennemføres, hvis de fik bedre muligheder for uddannelse og arbejde, og ikke lod sig fastholde i rollen som hustruer og mødre. Hvad fik Anna Lohse Dansk Kvindesamfund til at oprette i 1891? Foto: Odense Stadsarkiv, 3. Anna Syberg (1870-1914) Anna Syberg fra Faaborg var en af nøglepersonerne i kunstnerkolonien Fynbomalerne ved Kerteminde. Hun udviklede en teknik, som gjorde hendes akvarelmalerier særligt levende. Ligesom andre kvindelige kunstnere på den tid havde hun svært ved at slå igennem sammenlignet med mandlige kunstnere.Hvorfor havde kvinder på Anna Sybergs tid kun begrænset adgang til Kunstakademiet? Portræt: Fritz Syberg\/Statens Museum for Kunst","img":"https://www.quiz-maker.com/3012/CDN/99-4866733/lille-ritt.jpg?sz=1200-00000023351000008341"}
Powered by: Quiz Maker