Klinisk 📚 (Somatiske lidelser og mental retardering)
Sundhedspsykologi
Forståelsen af adfærdsmæssige og kontekstuelle faktorers betydning for sundhed og sygdom, samt psykosociale faktorers rolle.
Kronisk sygdom
Varighed: mere end 3 mdr. på et år og kræver indlæggelse mere end 1 mdr. på et år
Kronisk sygdom, prævalens
10-20 % af alle børn har en kronisk sygdom
Somatiske sygdomme (somatoform disorder), DSM-5
Somatiske symptomer, som skaber meget distress eller resulterer I signifikant forstyrrelse af funktion og overdreven disproportionerede tanker, følelser og adfærd ift. symptomerne. Mere end 6 mdr. Sjældent brugt på børn, men symptomer evt. forløber for diagnose.
Psychological factors affecting other medical conditions
Psykologiske faktorer påvirker børnenes fysiske tilstand eller behandling negativt. Diagnosen kræver at sygdommen ikke er skyld I de psykologiske faktorer.
Funktionelle symptomer, komorbiditet
Større psykisk sårbarhed. 75 % med angst og depression
ADHD-symptomer, Pica, Selvskadende adfærd (ca 8 %), mange der lever længere end 40 år får alzheimers
Psykosociale problemer ved funktionelle lidelser
fx komme til udtryk som angst/depression, manglende selvtillid, lav adhærens til behandlingen, dårlig regulering ved diabetes, ukontrollable smerter ved leddegigt eller fysiske problemer uden sikker diagnose -> vigtigt at hvilke faktorer, udover de biologiske, der påvirker udviklingen af problemer.
Enuresis, DSM-5
Tisse I sengen eller I deres tøj. Min. 2x om ugen I 3 sammenhængende måneder ELLER følges af væsentlig distress eller funktionshæmning. Kan diagnosticeres fra 5 år
Enuresis, subtyper
Nocturna(om natten), Diurna (om dagen), Begge
Primær enuresis
Barnet har aldrig haft blærekontrol (ses hos 85%)
Barnet har haft blærekontrol
Sekundær enuresis
Barnet har haft blærekontrol
Barnet har aldrig haft blærekontrol (ses hos 85%)
Enuresis, prævalens
Diurnal: typisk piger, sjældent efter 9 år, 3 % af 6-årige, ofte om eftermiddagen på skoledage, hyppigere hos familier med lavere SES. Nocturnal: 4-13 % af 10-årige og yngre, hyppigst drenge I yngre skolebørn, ingen kønsforskel hos ældre skolebørn
Ætiologi, enuresis
Arvelighed fra begge forældre: 77 %. Ene forældre: 44 %. Ingen: 15 %. Sekundær nocturna enuresis skyldes oftere stressende oplevelse
Klar biologisk baggrund (genetisk og miljømæssige årsager), kulturel-familiær
Enuresis, behandling
Urin alarm, dry-bed træning eller medicin (psykologisk intervention anbefales)
Enuresis, Urin alarm
Klassisk betingning: Alarm aktiveres ved første dråbe urin, typisk effekt efter 12 uger, langtidseffekt, anbefalet standardbehandling
Operant betingning; Styrke blærekontrol, vække barn om natten, rengøring ved uheld, belønning. Bruges oftest I kombination med urin-alarm
Enuresis, Dry-bed træning
Operant betingning; Styrke blærekontrol, vække barn om natten, rengøring ved uheld, belønning. Bruges oftest I kombination med urin-alarm
Klassisk betingning: Alarm aktiveres ved første dråbe urin, typisk effekt efter 12 uger, langtidseffekt, anbefalet standardbehandling
Dyssomni
Søvnproblemer som påvirker evnen til at falde, sove igennem eller kan medføre overdrevent søvn; Får ikke nok søvn, ikke sovet når man gerne vil eller føler sig ikke frisk efter søvn
Fysiologiske eller kognitive arousal I søvnen, som forstyrrer søvnen
Insomnia (eksempel på dyssomni)
Svært ved at falde I søvn, sove igennem, eller vågner for tidligt. 25-50% af 1-3 årige.
Øget træthed som fører til øget søvn: ses hyppigst hos yngre børn
Uimodståelige søvnanfald samt katapleksi (muskelafslapning). Ses sjældent hos børn
Hypersomnolence disorder (hypersomni, eksempel på dyssomni)
Øget træthed som fører til øget søvn: ses hyppigst hos yngre børn
Svært ved at falde I søvn, sove igennem, eller vågner for tidligt. 25-50% af 1-3 årige.
Uimodståelige søvnanfald samt katapleksi (muskelafslapning). Ses sjældent hos børn
Narkolepsi (eksempel på dyssomni)
Uimodståelige søvnanfald samt katapleksi (muskelafslapning). Ses sjældent hos børn
Øget træthed som fører til øget søvn: ses hyppigst hos yngre børn
Svært ved at falde I søvn, sove igennem, eller vågner for tidligt. 25-50% af 1-3 årige.
Åndedrætsrelateret søvnforstyrrelser(eksempel på dyssomni)
Søvnforstyrrelser som fører til overdreven træthed eller insomni forårsaget af åndedrætsproblemer. 1-2% af børn. Skyldes ofte allergi, astma eller hævede mandler
Circadian Rhythm Sleep Disorder (døgnrytmeforstyrrelse, eksempel på dyssomni)
Søvnforstyrrelse forårsaget af mis-match I døgnrytme. ca. 7% af unge
Parasomni
Fysiologiske eller kognitive arousal I søvnen, som forstyrrer søvnen
øvnproblemer som påvirker evnen til at falde, sove igennem eller kan medføre overdrevent søvn; Får ikke nok søvn, ikke sovet når man gerne vil eller føler sig ikke frisk efter søvn
Nightmare disorder (eksempel på parasomni)
Gentagen opvågninger med detaljeret genkaldelse af ekstremt skræmmende drømme, typisk I anden halvdel af søvnperioden. Almindeligt I alder 3-8 år
Barnet flytter sig fra sengen I søvne. Første halvdel af søvnen. Barnet husker ikke episoden. Ca. 15% af alle børn har prøvet dette. (typisk I alderen 4-12 år)
Intens gråd og frygt, vanskeligt at vække barnet. Første halvdel af søvnen. Barnet huske ikke episoden. Ca. 3% af alle børn (18 mdr. - 6 år).
Sleep terrors (eksempel på parasomni)
Intens gråd og frygt, vanskeligt at vække barnet. Første halvdel af søvnen. Barnet huske ikke episoden. Ca. 3% af alle børn (18 mdr. - 6 år).
Gentagen opvågninger med detaljeret genkaldelse af ekstremt skræmmende drømme, typisk I anden halvdel af søvnperioden. Almindeligt I alder 3-8 år
Barnet flytter sig fra sengen I søvne. Første halvdel af søvnen. Barnet husker ikke episoden. Ca. 15% af alle børn har prøvet dette. (typisk I alderen 4-12 år)
Søvngængeri (eksempel på parasomni)
Barnet flytter sig fra sengen I søvne. Første halvdel af søvnen. Barnet husker ikke episoden. Ca. 15% af alle børn har prøvet dette. (typisk I alderen 4-12 år)
Gentagen opvågninger med detaljeret genkaldelse af ekstremt skræmmende drømme, typisk I anden halvdel af søvnperioden. Almindeligt I alder 3-8 år
Intens gråd og frygt, vanskeligt at vække barnet. Første halvdel af søvnen. Barnet huske ikke episoden. Ca. 3% af alle børn (18 mdr. - 6 år).
Intellectual disability (ID)/Mental retardering, DSM-5
(A) Deficit I interlektuelle funktioner; problemløsning, planlægning, abstrakt tænkning, dømmekraft, akademisk læring. Bedømmes af intelligens-test og klinisk vurdering (observere adfærd) (B) Deficit I adaptive funktioner over flere miljøer (bla. Signifikante begrænsninger I adaptiv adfærd såsom kommunikation, sociale evner, self-care) (C) Begyndelse I barndom/ungdom
Adaptiv funktion (mental retardering):
Hvor effektivt individer håndterer almindelige krav I livet, hvor høj grad de er I stand til at leve uafhængigt og følge samfundsmæssige standarder
Adaptiv adfærd (mental retardering) eksempler
Kommunikation, Almindelig daglig livsførelse, Socialisering, Motorik
Adaptiv adfærd (mental retardering)
Aldersrelateret, defineres af andre menneskers forventninger eller normer, er foranderlig og handler om en persons typiske/faktiske adfærd
Prævalens (mental retardering):
Ca 1% af den generelle befolkning; ud af disse er: 85% mild retardering 10% moderat 3-4% svær 1-2% dyb. Flest drenge.
Let sværhedsgrad, 85 % (mental retardering)
Relativt normal udvikling I førskoleår, Ikke store sprogforsinkelser, skolefærdigheder op til 6. klasse (mental alder 12 år). Prognose: med den rette støtte kan nogle få velfungerende og relativt selvstændige liv.
Moderat sværhedsgrad, 10 % (mental retardering)
Opdages som regel I løbet af førskoleårene (når milepælene til tiden), væsentlig tilbagestående sprog, men som regel enkeltord ved skolestart, skolefærdigheder op til 2. klasse (mental alder 9 år). Prognose: typisk godt tilpasset og kan udføre ufaglært eller semi-faglært arbejde under supervision.
Opdages meget tidligt (dels pga. svært tilbagestående udvikling, dels pga. Synlige fysiske karakteristika), alle milepæle er tydeligt forsinkede, ofte svære sundhedsproblemer (hjerte, vejrtrækning), højst mental alder på 6 år. Prognose: Fleste tilpasser sig godt liv I samfundet, I gruppe-hjem eller med familie.
Svær sværhedsgrad, 3-4 % (mental retardering)
Opdages meget tidligt (dels pga. svært tilbagestående udvikling, dels pga. Synlige fysiske karakteristika), alle milepæle er tydeligt forsinkede, ofte svære sundhedsproblemer (hjerte, vejrtrækning), højst mental alder på 6 år. Prognose: Fleste tilpasser sig godt liv I samfundet, I gruppe-hjem eller med familie.
Opdages som regel I løbet af førskoleårene (når milepælene til tiden), væsentlig tilbagestående sprog, men som regel enkeltord ved skolestart, skolefærdigheder op til 2. klasse (mental alder 9 år). Prognose: typisk godt tilpasset og kan udføre ufaglært eller semi-faglært arbejde under supervision.
Dyb sværhedsgrad, 1-2 % (mental retardering):
Endnu tidligere tydeligt med forsinkelse, motorisk som mentalt og dysmorfe (anderledes form) træk. Svært ved at lære selv de simpleste ting, behøver omfattende støtte hele livet.
Opdages meget tidligt (dels pga. svært tilbagestående udvikling, dels pga. Synlige fysiske karakteristika), alle milepæle er tydeligt forsinkede, ofte svære sundhedsproblemer (hjerte, vejrtrækning), højst mental alder på 6 år. Prognose: Fleste tilpasser sig godt liv I samfundet, I gruppe-hjem eller med familie.
Mental retardering, ætiologi
Klar biologisk baggrund (genetisk og miljømæssige årsager), kulturel-familiær
Arvelighed fra begge forældre: 77 %. Ene forældre: 44 %. Ingen: 15 %. Sekundær nocturna enuresis skyldes oftere stressende oplevelse
Mental retardering, komorbiditet
ADHD-symptomer, Pica, Selvskadende adfærd (ca 8 %), mange der lever længere end 40 år får alzheimers
Større psykisk sårbarhed. 75 % med angst og depression
Downs syndrom, årsag og prævalens
Mest udbredte lidelse, der skyldes en kromosomafvigelse (oftest trisomi 21 (94%)) jo ældre mor, jo større risiko. Pævalensen er faldet (dog mere I DK end I USA)
Hyppigst nedarvede form for nedsat intelligens, skyldes ændringer på X-kromosomet, dobbelt så mange drenge som hos piger.
Downs syndrom, træk
Dysmorfe ansigtstræk: lille kranium og stor tunge, mandelformede øjne.
Ofte med nedsat intelligens (men ikke altid). Udseende: stor pande, fremtrædende kæbe, strittende øre.
Nedsat intelligens eller indlæringsvanskeligheder, korte kroppe, lav muskeltonus, ufuldstændig kønsmodning, overdreven trang til at spise.
Spontant opstået kromosomafvigelse på kromosom nr. 15 (som PWS), nedsat intelligens af moderat til svær grad, ataksi (stiv gang), flappen med hænderne, epilepsi, dysmorfe ansigtstræk (stor kæbe og åben mund).
Fragilt-x syndrom, årsager
Hyppigst nedarvede form for nedsat intelligens, skyldes ændringer på X-kromosomet, dobbelt så mange drenge som hos piger.
Relateret til afvigelser på kromosom 15, spontant opstået afvigelse (under graviditeten, altså ikke noget nedarvet), meget sjælden: 5-10 ud af 100.000.
Fragilt-x syndrom, træk
Ofte med nedsat intelligens (men ikke altid). Udseende: stor pande, fremtrædende kæbe, strittende øre.
Dysmorfe ansigtstræk: lille kranium og stor tunge, mandelformede øjne.
Nedsat intelligens eller indlæringsvanskeligheder, korte kroppe, lav muskeltonus, ufuldstændig kønsmodning, overdreven trang til at spise.
Fragilt-X syndrom, komorbiditet
Autismediagnose (33%).. Socialitet og kommunikation særligt påvirket: Skyhed, dårlig øjenkontakt, socialangst, mange autistiske træk, også stereotypier
Prader-Willi Syndrom (PWS), årsager
Relateret til afvigelser på kromosom 15, spontant opstået afvigelse (under graviditeten, altså ikke noget nedarvet), meget sjælden: 5-10 ud af 100.000.
Prader-Willi Syndrom (PWS), træk
Nedsat intelligens eller indlæringsvanskeligheder, korte kroppe, lav muskeltonus, ufuldstændig kønsmodning, overdreven trang til at spise.
Ofte med nedsat intelligens (men ikke altid). Udseende: stor pande, fremtrædende kæbe, strittende øre.
Spontant opstået kromosomafvigelse på kromosom nr. 15 (som PWS), nedsat intelligens af moderat til svær grad, ataksi (stiv gang), flappen med hænderne, epilepsi, dysmorfe ansigtstræk (stor kæbe og åben mund).
Angelman Syndrom
Spontant opstået kromosomafvigelse på kromosom nr. 15 (som PWS), nedsat intelligens af moderat til svær grad, ataksi (stiv gang), flappen med hænderne, epilepsi, dysmorfe ansigtstræk (stor kæbe og åben mund).
Dysmorfe ansigtstræk: lille kranium og stor tunge, mandelformede øjne.
Ofte med nedsat intelligens (men ikke altid). Udseende: stor pande, fremtrædende kæbe, strittende øre.
Fenylketonuri (PKU /FØLLINGS)
Enkelt-gen-afvigelse, manglende evne til at omsætte fenylalanin (i meget mad) -> ophobes I kroppen -> bliver til syre -> laver hjerneskader (mental retardering etc.). Kan behandles med livslang diæt, 1 ud af 15.000 har sygdommen
Hyppigst nedarvede form for nedsat intelligens, skyldes ændringer på X-kromosomet, dobbelt så mange drenge som hos piger.
Skader som følge af moderens alkoholmisbrug under graviditeten. Forårsager ansigtsdysmorfi, lavere vækst, nedsat intelligens. 0,5-2 ud af 1000
Føtalt alkoholsyndrom
Skader som følge af moderens alkoholmisbrug under graviditeten. Forårsager ansigtsdysmorfi, lavere vækst, nedsat intelligens. 0,5-2 ud af 1000
Enkelt-gen-afvigelse, manglende evne til at omsætte fenylalanin (i meget mad) -> ophobes I kroppen -> bliver til syre -> laver hjerneskader (mental retardering etc.). Kan behandles med livslang diæt, 1 ud af 15.000 har sygdommen
Hyppigst nedarvede form for nedsat intelligens, skyldes ændringer på X-kromosomet, dobbelt så mange drenge som hos piger.
{"name":"Klinisk 📚 (Somatiske lidelser og mental retardering)", "url":"https://www.quiz-maker.com/QPREVIEW","txt":"Sundhedspsykologi, Kronisk sygdom, Kronisk sygdom, prævalens","img":"https://www.quiz-maker.com/3012/images/ogquiz.png"}
More Quizzes
Coronavírus Quiz
1160
How many restaurants can you name based on its decor?
100
Staff application
12621
Device Innovation Team
50250
Sauce Quiz
1365
1580
Which Midnight Ride member are you?
13697
Rate Your Favorite Characters
13613
Explore the World of Contemporary Dance
84526
Festive Films Part 1
630
June Comm
520
Test
100